Dette lille blogindlæg giver råd og tips til hvordan du som butiksejer kan få flere kunder, samt øge salget pr. kunde. Fakta er at vi alle vil have flere kunder og bedre omsætning. Hvordan gør vi det?

De næste par uger vil jeg løbende komme med tips til hvordan man kan øge antallet af kunder i sin butik. Alt er  sammensat med referater af artikler og dokumentation, efterfulgt af vores anbefalinger.

Situationen er at intet er som det var for 20 år siden. Kunderne benytter teknologi i alle facetter af deres hverdag, også når det kommer til indkøb og shopping. Vi må som butiksejere følge denne evolutionære udvikling og ikke mindst acceptere at sædvane og kundeloyalitet ikke er normen længere.

Uddrag af ”Dansk Detailhandel i fremtiden” af Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker fremforsk.dk

Kunderne

Forbrugere bliver rigere og rigere hvert år – forbruger øges med 2,6% i gennemsnit renset for inflation. Det giver en fremgang på 30% på 10 år. På grund af denne udvikling køber forbrugerne i stigende grad efter indskydelser og lyst, og fristes i lang højere grad af tilfældigheder, omstændigheder og iscenesættelser end tidligere.

”Nutidens forbrugere er blevet situationsbestemte.” (Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker)

Ingen loyalitet

I forhold til den enkelte butik, er loyalitet i gang med at blive erstattet af det praktiske. På faghandelsområdet er butiksloyalitet stort set forsvundet. Men sædvane eksisterer stadig, så man køber ofte i de samme butikker uden at være loyal mod denne. Kommer der nye vaner eller nye butikker, flytter man sig hurtigt.

Tid er en knap ressource

Moderne forbrugere mangler ikke penge – de mangler tid og opmærksomhed. Vi har i de seneste 15 år mistet næsten 2 timers fritid om dagen. Det er ikke både arbejdstiden og husholdningsarbejdet i hjemmet, der er steget. Men interessant er det for børnefamilierne især husholdningsarbejdet, der er øget. Moderne børnefamilier bruger langt mere tid på at lave mad, spise, gøre rent og være sammen med deres børn end for 15 år siden.

De danske forbrugere har så travlt, at der virkeligt skal noget ekstraordinært til for at få dem til at møde op i en butik. Derfor står detailhandlen overfor de massive udfordringer i de kommende år og den næste store er allerede i gang. Salget af vare på internettet stiger i øjeblikket eksplosivt og niveauet er i dag langt over de mest vilde forudsigelser under IT-boomet i slutningen af 90erne.

___

TIP: 1 omnichannel

Evaluer din online, offline, og mobilstrategi. Har kunderne mulighed for at undersøge, shoppe og betale fra forskellige kanaler? Hvis du har en online butik, hvordan er samspillet så med din offlinebutik – kan man f.eks. afhente varer købt online i din fysiske butik?